23948sdkhjf

Efter mere end fire årtier: Nøglemedarbejder er ude hos møbelkæde

Der er "omstruktureringer" på vej hos Ilva

Efter  42 år hos først IDEmøbler og Ilva er den mangeårige salgs- og markedsføringschef, Rene Fleming, fortid hos den Lars Larsen Group-ejede møbelkæde. 

Det skriver han i et opslag på Linkedin, som han selv kalder "det mest underlige, jeg nogensinde har skrevet". 

Ifølge Rene Fleming fratræder han således snart sin rolle som en konsekvens af "en omstrukturering". 

- Hele processen er foregået i god ro og orden, og jeg får tid til både at overlevere mine opgaver, afslutte projekter og tage afsked med mine kollegaer på hovedkontoret og rundt om i landene. Men selvom det hele er sket på en ordentlig måde, gør det det ikke nemmere, skriver han videre. 

Nyheden om omstruktureringen og Rene Flemings afgang kommer umiddelbart efter en række eksperter rettede en heftig kritik af Ilvas markedsføringsmetoder med brug af "hule slagtilbud". Samtidig skiftede Ilva i april ud på toppen, hvor ny adm. direktør, Kim Møller Mønster nu sidder, efter hans forgænger Martin Hallund fik en fængselsdom og blev afskediget.

Detailwatch har kontaktet både Lars Larsen Group og Ilva for en kommentar til omstruktureringen og årsagerne hertil. Lars Larsen Group henviser til Ilva, som ikke har ønsket at kommentere sagen til Detailwatch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063