23948sdkhjf

Bestseller-stifter investerer flere millioner i dansk møbelhus

2023 endte i underskud for Jacobsen Plus. Nu bliver der skudt endnu flere penge i møbelkæden, som Troels Holch Povlsen er en del af 

Jacobsen Plus har fået en kapitalindsprøjtning.

Det danske møbelhus har fået tilført 8 mio. kr. af de nuværende ejere, som består af ægteparret Peter Jacobsen og Claudia Jacobsen samt bestseller-stifter Troels Holch Povlsen. Sidstnævnte ejer 49 procent gennem investeringsselskabet Nine United og har skudt 4 mio. kr. ind i møbelkæden.

De resterende 4 mio. kr. er konvertering af gammel gæld. Det skriver DetailWatch.

- På det strategiske plan handler det om, at vi kan få fulgt op på vores vækstplan. Vi skal have driftet vores butikker i Aarhus og København, som stadig er relativt nye. Vi investerer også i et helt nyt PIM-system (produktinformationsstyring, red.) og hele vores digitale rejse, som vi er ved at opdatere, siger Peter Jacobsen til mediet.

Det er kun lidt over et år siden, at Holch Povlsen øgede sin ejerandel af Jacobsen Plus fra 30 pct. til 49 pct. Den østjyske møbelkæde er ellers en familieejet virksomhed, hvor Peter Jacobsen er femte generation. Nu bliver den drevet i fællesskab med hustruen Claudia, efter ægteparret overtog forretningen i 2011.

Jacobsen Plus har tre butikker i Horsens, København og Aarhus. 2023 resulterede i underskud for første gang siden 2011. Det kan du læse mere om her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063