23948sdkhjf

Montana er modstandsdygtig i nedgangstider: Fleksibelt møbelkoncept er nøglen

Montana Furniture fremviser et beskedent årsresultat. Møbelproducenten modulkoncept viser sig dog at være god i krisetider 

Montana Furniture lander et resultat på 7 mio. kr. for seneste regnskabsår. 

I runde tal er det et fald på 1 mio. kr. - eller en nedgang på 14,3 pct. - i forhold til året før. Regnskabet skal ifølge virksomheden ses i lyset af, at designbranchen oplever en generel tilbagegang på omkring 25 pct.

- Vores omsætning og resultat i år viser, at Montana er resilient i nedgangstider. Vi har formået at opnå en god vækst på vores hovedmarkeder inden for retail og sikre en stærk vækst i forhold til online salg hos vores partnere, udtaler Joakim Lassen, adm. direktør for Montana Furniture, i en pressemeddelelse. 

Møbelproducenten oplyser ikke omsætningstal for 2023/24, men ledelsen finder der tilfredsstillende, at det har været muligt at fastholde omsætningen på "stort set uændret niveau i forhold til 2022/23". Det vides heller ikke, hvad Montana Furnitures omsætning var dette år.

Vækst i Skandinavien

Regnskabsåret løber indtil slutningen af juni, og her kunne møbelproducenten vise en positiv egenkapital på 146 mio. kr. Det en stigning fra 140 mio. kr. fra året. 

Derimod er medarbejderstaben skrumpet fra 173 til 162 medarbejdere. 

Montana Furniture har formået at skabe 5 pct. vækst på tværs af de skandinaviske hovedmarkeder. Det er ifølge pressemeddelelsen sket gennem at vinde markedsandele ved deres forhandlere via salg både i fysiske butikker og på webshops samt hos nogle af de store retailers.

"Den positive fremgang har afsæt i et stærkt brand og en høj kendskabsgrad blandt særligt de private forbrugere i Skandinavien," lyder det i pressemeddelelsen. 

Møbler til lave priser

Montana Furniture oplyser desuden, at deres møbelsortiment har vist sig mindre konjukturfølsomt i nedgangstider. Det skyldes særligt dens priser, som spænder fra lav til høj. 

- Kerneproduktet Montana System er et modulært, made-to-order produkt, som kan applikeres i hele hjemmet. Du kan starte med et åbent modul på en lav fra-pris og bygge på derfra. Dette giver Montana mulighed for at imødekomme forbrugeren i et udfordret marked i forhold til mange andre high-end brands, udtaler Joakim Lassen i pressemeddelelsen. 

Joakim Lassen ser fortrøstningsfuldt på fremtiden med en samarbejdsaftale i USA. 

- Vi har for nyligt søsat en strategi, som skal bringe Montana videre ud i globale markeder med fokus på Asien og USA – og som fokuserer på at tilvejebringe en seriøs vækst de kommende år. Vi har netop lukket en lovende samarbejdsaftale med den store amerikanske retailer 'Design Within Reach', hvor vi oplever, at farverne er et stærkt kort og med til at differentiere os, udtaler han i pressemeddelelsen. 

Montana Furniture forventes fortsat usikkerhed på møbelmarkedet og vil optimere sin drift. Til formålet har møbelproducenten for nyligt ansat en ny salgsdirektør og ny finansdirektør i juni

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047