23948sdkhjf

Byggefolk bliver nye ejere af JKE-butik

Der kommer nye ejere af JKE køkkenbutikken i Holbæk

JKE Design går benhårdt efter at åbne nye butikker, men i denne omgang er det nye ejere, som køkkenkæden kan præsentere. 

29-årige Rasmus Dahl Petersen og 44-årige Øjvind Strandgaard bliver indehavere af JKE-butikken i Holbæk. De har købt butikken af HM Gruppen A/S, som gennem snart 20 år har drevet butikken ved siden af en travl byggevirksomhed.

- Vi har længe talt om, at det kunne være fantastisk at åbne en køkkenbutik sammen, udtaler Rasmus Dahl Petersen i en pressemeddelelse.

Byen er ikke tilfældigt valgt af de to nye ejere. Rasmus Dahl Petersen fremhæver Holbæk som en spændende by med en central beliggenhed i forhold til den store vækst og udvikling, der er på Vestsjælland nu. 

Det ses blandt andet på antallet af nye arbejdspladser og stor byggeaktivitet. Det betyder, at der også er brug for mange nye køkkener, bryggers, badeværelser og garderober.

Ved hvad hinanden står for

De nye ejere har været samarbejdspartnere i en årrække. 

De begyndte at samarbejde, da Rasmus Dahl Petersen som helt ung drev en mindre byggevirksomhed. Øjvind Strandgaard har gennem de seneste 14 år haft egen virksomhed som maler- og tømrermester. Seneste har Rasmus Dahl Petersen været en del af Badmodul som salgschef og medejer.

- Vi kender hinanden rigtig godt og ved, hvad vi hver især kan og står for. Øjvind Strandgaard er en dygtig håndværker, som kan få tingene til at ske til tiden, mens jeg blandt andet har erfaring med salg og projektstyring. Det er et stærkt match, fordi vi gerne vil hjælpe både private og erhvervskunder med at skabe den bedste løsning når det kommer til køkken, bryggers, bad og garderobe.

JKE Design er ved at åbne en butik i Esbjerg, og der er flere byer, hvor køkkenkæden gerne vil have en forretning. Ambitionen er at åbne i byer som København, Hillerød, Køge, Næstved, Slagelse, Holstebro, Herning, Aabenraa, Randers og Silkeborg. 

Det kan synes paradoksalt i en svær tid for køkkenbranchen, men direktør Freddy Lauridsen mener, at der skal drejes på gashåndtaget

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047