DLH afvikler forretninger i Vesteuropa
DLH restrukturerer sin vesteuropæiske salgsregion og afvikler sin lagersalgsbaserede forretning i Benelux og Tyskland.
- Dispositionen sker som led i optimering af koncernens samlede indtjening og ønske om reduktion i arbejdskapitalen, der på dette tidspunkt udgør cirka 100 millioner kroner for de berørte markeder, skriver DLH i en selskabsmeddelelse.
Beslutningen ændrer ikke ved de tidligere udmeldte forventninger til 2013 i sin helhed. Dog vil aktiviteterne i Belgien, Holland og Tyskland i tredje kvartals rapportering blive klassificeret som ophørende, understreger koncernen.