23948sdkhjf

Møbelfirma vinder retssag, men erstatningen skuffer topchef

Karup Design gik efter erstatning på 400.000 kr., men må tage til takke med et lavere beløb

Sidste år opdagede Karup Design, at interiør- og designvirksomheden Liewood solgte en stol, der var nærmest identisk med deres Nido-stol - bare under navnet Rudi og væsentligt billigere.

Det førte til en retssag, og 11. september faldt der dom, hvor Karup Design fik medhold. Men det gør ikke møbelvirksomhedens adm. direktør Anders Stampe tilfreds. Det skriver Detailwatch

Karup Design står ellers til en erstatning på 125.000 kr., mens Liewood har fået forbud mod at producere stolen. 

- Jeg synes, vi som virksomhed står svagt i forhold til næste gang, vi skal vurdere, om vi vil kører en sag. Til trods for, at sagen var så åbenlys. Og så ender det bare med at have været dyrere og mere tidskrævende, end den erstatning, man bliver tilkendt, dækker, siger Anders Stampe til Detailwatch.

Karup Design gik efter erstatning på 400.000 kr. til sagens omkostninger, samt erstatning for omsætningstab. 

Liewood skriver til detailwatch, at det er en ærgerlig sag, og at der vil være skærpet fokus på arbejdsgangene, når designvirksomheden fremover køber produkter til sortimentet. 

Karup Design landede et resultat på 4,8 mio. kr. for regnskabsåret 2023/2024. Året før var det på 5,2 mio. kr. Du kan læse om, hvordan Anders Stampe har det med resultatet her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062