23948sdkhjf

Jysk lancerer dark store-koncept i to lande

Jysk ønsker at komme tættere på kunderne med deres logistik-setup

Jysk lancerer et nyt dark store-koncept inden for logistik.

Det skal hjælpe Jysk med at blive mere konkurrencedygtige og tilbyde en hurtigere og mere pålidelig levering til kunder i udvalgte lande. 

En såkaldt 'dark store' er ikke en butik, man kan besøge som kunde, men et mindre lager med reoler og hylder kun til online shopping. Det vil have det fulde sortiment fra butikkerne plus yderligere sortiment, som er klar til at blive leveret direkte til private husholdninger.

- Når vi er til stede i et land, og vi ønsker at forkorte leveringstiden, er en dark store en god mulighed for os. Det hjælper os med at tiltrække nye kunder og skabe en mere gnidningsfri oplevelse, udtaler Ole Thomsen, Executive Vice President, i en pressemeddelelse. 

Den første åbner i Dublin, Irland, i november, og en anden er planlagt til at åbne i Casablanca, Marokko, i foråret 2025.

Et supplement til distributionscentre

De små lagre vil blive forsynet fra et af de 10 store distributionscentre, som Jysk har placeret rundt i hele Europa. Distributionscentrene leverer onlineordrer til private husholdninger samt hele sortimentet til de mere end 3.400 JYSK-butikker, men en dark store kan i nogle tilfælde være et godt supplement til at reducere leveringstiden for online betydeligt.

Den første dark store i Dublin er på omkring 8.000 kvadratmeter. Indtil videre har kunder og butikker i Irland og Storbritannien modtaget deres leverancer direkte fra distributionscentret i Danmark. Fra november vil onlinekunder i Storbritannien og Irland få deres leverancer fra Dublin.

- Vi vil kunne reducere vores leveringstid betydeligt, hvilket vil bringe os endnu tættere på kunderne. Det er meget vigtigt for at fortsætte vores vækst i Irland og vil også skabe nye arbejdspladser, udtaler Roni Tuominen, landedirektør for JYSK Storbritannien og Irland, i pressemeddelelsen. 

Jysk rundede i regnskabsåret 2023/24 et skarpt hjørne på 40 mia. kr. i omsætning. Det kan du læse mere om her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109