23948sdkhjf

Trægigant på endnu et opkøb: Køber sønderjysk konkurrent

Det er ikke mere end et par måneder siden, Dansk Træemballage var på opkøb i Norge. Nu sker der i Sønderjylland

Dansk Træemballage (DTE) har købt en sønderjysk konkurrent, som også producerer trækasser og paller.

Virksomheden, som DTE køber, har et navn, som minder meget om køberens. Dansk Eksport Emballage (DEE) hedder virksomheden, som netop er blevet opkøbt. DEE ligger i den sønderjyske landsby Føvling med blot 206 indbyggere.

Dansk Træemballage skriver om opkøbet på LinkedIn. 

Virksomheden beskæftiger cirka 40 medarbejdere og omsætter årligt for omkring 50 mio. kr. Det gav i 2023 en bundlinje på 1,2 mio. kr. Året før tjente DEE 2,3 mio. kr.

Emballageproducenten skifter navn til DTE Føvling og skal fremover være en afdeling under DTE på lige vilkår med de andre afdelinger i Danmark, som DTE har.

DTE har 6 produktionssteder i Danmark, samt et savværk, 6 produktionssteder i Norge, 2 produktionssteder i Sverige og et handelsselskab i Tyskland. DTE-koncernen er Nordens største træemballageindustri og beskæftiger ca. 550 medarbejdere og har en årsomsætning på 1,3 mia. DKK.

DANSK TRÆEMBALLAGE A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1261,0 1671,4 1371,6
Bruttofortjeneste 277,4 496,3 397,6
Resultat af primær drift 148,1 369,5 279,3
Resultat før skat 149,0 373,2 280,5
Årets resultat - 291,0 218,2
Balancestatus 830,8 853,6 789,8
Egenkapital 20,0 20,0
Antal ansatte 550 549 512
Kilde: CVR

Alle medarbejdere fra Dansk Eksport Emballage fortsætter i DTE-regi og vil fortsætte med at producere specialemballage som i dag. Handelsvarerne, som DEE sælger i dag, vil fremadrettet blive leveret fra DTE afdelinger.

Christian Bisgaard Jensen har været adm. direktør i DTE siden årsskiftet. Her kan du læse om, hvordan det er at tage over fra sin far, som har gjort DTE til en milliardkoncern.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064