23948sdkhjf

Navneforvirring: Møbelhus kæmper mod rygter om konkurs

Kunder har særligt undret sig i Ishøj-butikken

Wengberg og Werenberg.

Navnene ligger sig tæt op af hinanden, og det har forvirret en del sjællandske kunder. I hvert fald har Møbelhuset Wengberg modtaget en del henvendelser, fordi kunder fejlagtig har troet, at de er gået konkurs.

Men det er ikke tilfældet for det sjællandske møbelhus.

Det er derimod tilfældet for fynske Werenberg, som tidligere på måneden gik konkurs. Misforståelsen har fået møbelhuset til tasterne på Facebook for at klarlægge situationen:

"Vi vil gerne understrege, at Møblér med Wengberg fortsat er her for at betjene jer, som vi har gjort i snart 90 år," skriver møbelhuset, som har hovedsæde i Glumsø og også driver butikker i Ishøj og på Amager.

Særligt problem i Ishøj

Fyens Stiftstidende har snakket med Mads Wengberg, der er fjerde generation i møbelhuset.

Han fortæller, at folk udviste forargelse på Trustpilot over, at man kunne handle på webshoppen på trods af, at firmaet var gået konkurs. Kommentarerne har Wengberg siden fået fjernet.

- Især i Ishøj har vi haft mange kunder, som er kommet ind og har undret sig over, at vi holdt åbent, når de på internettet kunne læse, at vi var gået konkurs, fortæller Mads Wengberg til mediet.

Han oplyser desuden om, at møbelhuset har en egenkapital på omkring 20 mio. kr., og at der derfor er noget at stå imod med.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046