23948sdkhjf

Modulbygger sætter flueben ved strategisk mål

Med et nyt boligkoncept vil BM Byggeindustri gøre en større gruppe interesseret i at købe og bo i byggeri med et lavt CO2-aftryk

BM Byggeindustri har nået en milepæl, modulbyggeren satte for sig selv i fjor, som led strategien "Vi bygger for fremtiden".

Inden udgangen af 2024 skulle virksomheden have designet et kommercielt rentabelt rækkehus med et CO2-aftryk på under 3,5 kg CO2-ækv/kvm/år – markant under den aktuelle grænseværdi. Nu er Hobro-firmaet kommet i mål.

- Med vores Projekt 3,5 har vi taget et skridt mod at kunne tilbyde boliger, der ikke bare lever op til de gældende lovkrav ift. CO2-grænseværdi, men som også fremtidssikrer dem ved at være langt under, udtaler salgschef og medejer Simon Hasbøg i en pressemeddelelse.

Fra januar 2023 blev grænsen for CO2-udledning for nybyggeri over 1.000 kvm sat til 12 kg CO2-ækv/kvm/år. Dét lovmæssige krav skærpes yderligere de kommende år.

Rammer en bredere skare

I udviklingsfasen beskrev Tom Mikkelsen, medejer og direktør i BM Byggeindustri, boligkonceptet som både plug ’n play og økonomisk fornuftigt.

– Vi vil ramme en større skare, så flere får lyst til at købe og bo i byggeri med et lavt CO2-aftryk, sagde direktøren i april om ambitionerne.

Han fortalte ved samme lejlighed om henvendelser vedrørende selskabets træbyggeri fra pensionsselskaber og andre store bygherrer, dog uden at sætte navn på de interesserede.

Det nye boligkoncept er ikke det eneste strategiske greb, der ifølge direktøren skal flytte modulproducenten mod nye mål.

Ser mod næste skridt

På fabrikken i Hobro er man nu ved at identificere de milepæle, der nu skal sigtes efter.

Da den nordjyske modulbygger i 2023 opsatte målet, som nu er indfriet, var der med Simon Hasbøgs ord ”nærmest tunnelfokus” i byggebranchen på CO2-udledninger.

- Det er stadig yderst relevant, men vi glæder os til nu også at kunne se fremad, og udforske hvilke temaer vi skal berøre fremadrettet. Design for adskillelse og biodiversitet er nogle af emnerne vi kigger på lige nu, for at kunne optimere vores koncept yderligere, siger salgschefen nu.

BM Byggeindustri beskæftiger sig med træbaseret modulbyggeri som både producent og entreprenør fra fabrikken i Hobro. Virksomheden beskæftiger pt omkring 160 medarbejdere.

Fra nytår opstartes en fjerde produktionslinje, og medarbejderantallet forventes derfor at stige med yderligere 20-30 personer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109