Nyansættelser i træ- og møbelbranchen
Læs i dag om nye medarbejdere hos Idemøbler, Invita, Junget og RC Glas og Ramme.
30-årige Christian Brokjær er ny butikschef hos Idemøbler i Silkeborg. Han har over ti års erfaring fra møbelbranchen og har senest været souschef. (Kilde: Midtjyllands Avis).
Invita
Per Vilumsen er ny indehaver af Invita-butikken i Esbjerg, hvor han har ansat Claus Theilsby som ny butikschef.
Claus Theilsby har ti års erfaring fra køkkenbranchen med sig i bagagen og afløser René Plauborg, der fortsætter som markedschef for Invitas egne butikker.
Junget A/S
Pr. 1. oktober 2013 er Jens Linder-Madsen ansat som key account manager hos Junget. Han er oprindeligt udlært som maskinarbejder hos Junget Tool A/S, hvor han efter endt læretid fortsatte, først som maskinarbejder og derefter som intern sælger af værktøj.
Efterfølgende har Jens Linder-Madsen tilegnet sig erfaring med opsøgende salg fra stillinger som salgskonsulent hos Berner, Sanistål og Scandibyg samt som projektsælger hos AGJ Pitzner.
Han kommer senest fra en stilling som key account manager hos Linatech med ansvar for salg af procesudstyr og specialmaskiner. Hos Junget kommer han til at køre i den nordlige del af Jylland.
RC Glas og Ramme
Eivind Bonne Larsen er ansat som sælger i Skive-virksomheden, hvor han kommer til at besøge vinduesfabrikanter og boligforeninger over hele landet med tilbud om vinduesservice og vedligehold.