23948sdkhjf

Handels-gazelle mangler hænder

Trade Point, der udvikler møbler og interiørprodukter, har store udfordringer med at finde de rette folk.
Fynske Trade Point er blandt årets gazelle-virksomheder med en resultatvækst i 2012 på 70 procent. Virksomheden gik fra 29 millioner kroner til over 50 millioner kroner ud af en omsætning på godt en halv milliard. Men det til trods, må direktør og ejer, Rene Nielsen, tænke kreativt, når han skal rekruttere nye medarbejdere, skriver Børsen i dag.

Trade Pont er tilmed beliggende i Danmarks tredje største by, så derfor undrer det især Rene Nielsen meget, at det kan være så svært.

- Det er ufatteligt svært at finde dygtige folk, som har hele pakken. Vi har især udfordringer med at finde gode, kompetente sælgere, som også er skrappe sprogligt - især manglende tyskkundskaber er en barriere, forklarer Rene Nielsen over for avisen.

Virksomheden udvikler møbler og interiørprodukter, får dem fremstillet i Kina og transporterer dem herefter til en havn, læsser containerne om bord på et skib og får penge fra kunden, inden skibet forlader havnen med varerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072