23948sdkhjf

Tv-løver forlader bestyrelsen i møbelfirma

Investorerne er ikke længere en del af bestyrelsen, men engagerer sig stadig i møbelvirksomheden

Det gav pote, da Didde Christiansen stillede sig op foran investorpanelet i DR-programmet Løvens Hule og fortalte historien om sit møbelfirma.

Hun gik nemlig derfra med en investering på 400.000 kroner og to nye partnere, som også blev en del af bestyrelsen som formand og medlem. 

Men nu er Tv-løverne ikke længere en del af bestyrelsen i Wecycle Furniture. 

Det drejer sig om Anne Stampe (tidl. formand) og Louise Herping Ellegaard, som hver købte 10 procent af virksomheden, der producerer møbler i resttræ.

At 'løverne' har valgt at forlade bestyrelsen, er der ifølge stifter Didde Christiansen ikke noget odiøst i. 

- Louise og Anne er stadig investorer, og vi snakker sammen på ugentlig basis, så vi følte, det var lidt overkill med formelle bestyrelsesmøder oveni, lyder det i en skriftlig kommentar fra Didde Christiansen til Wood Supply. 

Didde Christiansen startede eventyret med at bygge en bænk i genbrugstræ fra Den Grønne Hal i Christiania. Da hun satte bænken til salg på Den Blå Avis, blev hun kontaktet af Magasin, som i dag er en af Wecycle Furnitures 11 forhandlere.

I dag samarbejder Wecycle Furniture med en dansk producent. Produkterne er fremstillet af resttræ i samarbejde med Bygma Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046