Troldtekt-direktør efterlyser mere certificeret træ
Midt- og vestjyske kommuner er gode til at certificere de kommunalt ejede skove. Men det kniber i resten af landet, og udbuddet kan ikke matche den stigende efterspørgsel.
Men udbuddet af bæredygtigt træ er ikke stort nok, og Peer Leth er derfor bekymret for, at Troldtekt på et tidspunkt løber ind i leveranceproblemer.
- Skovene bliver ikke certificeret i takt med efterspørgslen, der fortsat stiger, så vores problem på den korte bane bliver, at vi ikke kan skaffe alt det træ, vi har brug for, siger han til TV Midt-Vest.
Ifølge TV Midt-Vest har kommunerne Herning, Viborg, Skive og Silkeborg fået et certifikat på kommunens skove inden for de seneste år. Ringkøbing-Skjern Kommune følger sandsynligvis efter til næste år.
- Der er en klar tendens til, at kommunerne i Region Midtjylland har ladet sig certificere, og det er slet ikke billedet i resten af landet, siger Martin Briand Petersen, der er chef for skovcertificeringen i HedeDanmark. Han vurderer dog, at der er ved at ske en udvikling på området.