23948sdkhjf

Efter underskud og stifter-farvel: Designvirksomhed får ny topchef og eneejer

Mutebox, der er kendt fra Løvens Hule, får frontmand med mere end 25 års erfaring fra design- og livsstilsbranchen

Mødeboks-firmae MuteBox har dunet folkene, der skal føre firmaet videre. 

Thomas Stephansen er ansat som ny adm. direktør. Han har mere end 25 års erfaring fra design- og livsstilsbranchen, herunder 14 år i møbelindustrien, blandt andet som salgsdirektør for Skandinavien hos kontormøbelfirmaet Abstracta.

- Virksomheden har allerede et solidt fundament, og jeg ser frem til at videreudvikle vores position som en ledende aktør inden for moderne arbejdsrum. Vi vil fokusere på bæredygtighed og kvalitet, samtidig med at vi styrker vores internationale nærhed og position, siger Thomas Stephansen i en pressemeddelelse.

Før sommeren 2024 trak adm. direktør og medstifter Jonas Kjemtrup sig. I stedet blev driftsdirektør Inge Marie Hjort indsat som adm. direktør.

 Fokus for den nye adm. direktør vil ifølge udmeldingen fra firmaet være på at styrke den danske organisation, skabe bæredygtige løsninger, fremme innovation inden for produktudvikling og etablere strategiske partnerskaber i både ind- og udland.

- Hans ledelsesstil og kommercielle erfaring passer perfekt til MuteBox’ vision om at skabe bæredygtig vækst og innovation, udtaler bestyrelsesformand Anders Rosendahl Poulsen. 

Eneejer 

Samtidig med direktørændringen sker et skifte i ejerkredsen, hvor stifterne Jonas Kjemtrup og Thomas Keller træder ud, og John Bjerrum Nielsen A/S bliver eneejer af virksomheden.

- Der skal lyde en stor tak til Jonas og Thomas for deres arbejde i MuteBox. Med John Bjerrum Nielsen A/S som eneejer har vi nu et stærkt udgangspunkt for at understøtte MuteBox’ vækst og udvikling, lyder Anders Rosendahl Poulsens kommentar til ejerforholdet.

Mutebox

MuteBox producerer lydisolerede telefonbokse og møderum til arbejdspladser. 

Virksomheden blev grundlagt i Vejle i 2019 af Jonas Kjemtrup og Thomas Keller og er i dag eneejet af John Bjerrum Nielsen A/S. 

Produkterne produceres i Danmark og sælges i ni europæiske lande, herunder Danmark, Sverige, Tyskland og Storbritannien.

Inden ændringerne ejede Bjerrum Nielsen omkring 60 pct. af Mutebox. Jonas Kjemtrup ejede omkring 25 pct., mens medstifter Thomas Keller havde 15 pct.

Mutebox kom ud af seneste regnskabsår med et underskud på 3,5 mio. kr. på bundlinjen. Virksomheden har dermed tabt 8,6 mio. kr. siden 2022.

Seneste underskud forklarede selskabet blandt andet med investeringer i udvidelser af forretningen til Tyskland og Storbritannien - investeringer, som ikke havde båret frugt.

MuteBox ApS
Regnskabsår 2023/24 2022/23
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 9,1 4,6
Resultat af primær drift -3,5 0,8
Resultat før skat -4,5 0,5
Årets resultat -3,5 0,4
Balancestatus 23,0 18,2
Egenkapital 0,8 0,1
Antal ansatte 15 18
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061