23948sdkhjf

Møbelproducent har ny direktør på plads efter Tvilum-skifte

Flexas nye topchef overtager et firma, som har "trimmet og optimeret sin drift" efter en turnaround

Børnemøbelfirmaet Flexa får ny adm. direktør.

Line Krogh Pedersen træder til som nye rorgænger i det østjyske firma. Hun overtager direktørposten efter Malene Gammelgaard Nielsen, som om en måned siger farvel til Flexa og goddag til jobbet som adm. direktør hos den store møbelproducent Tvilum.

Med i bagagen har Line Krogh Pedersen mere end 20 års erfaring inden for design og livsstil, herunder børnemøbler. Senest kommer hun fra en stilling som kommerciel direktør hos børnemøbelfirmaet Sebra Interiør.

- Flexa er en virksomhed, der er godt positioneret til vækst, pointerer, siger Line Krogh Jacobsen i en pressemeddelelse.

Dermed understreger den nye direktør, at der ikke vil blive ændret på møbelfirmaets strategi under den nye ledelse.

Trimmet og optimeret

På trods af et marked i modvind har Flexa de sidste 2,5 år under Malene Gammelgaard Nielsens ledelse været igennem en turnaround og er nu – med egne ord – ”trimmet og optimeret sin drift” og klar til at accelerere væksten i de kommende år.

- Det har været et privilegium at lede virksomheden gennem denne transformation, og selvom min tid som CEO blev kortere end forventet, da jeg fik en spændende mulighed, jeg ikke kunne afslå, er jeg tryg ved at overdrage stafetten til en så dygtig brancheprofil som Line, siger den afgående adm. direktør, Malene Gammelgaard Nielsen.

Flexas mål er fortsat at levere fleksible og bæredygtige løsninger af høj kvalitet til børns indretning, samtidig med at fastholde sin ambition om at styrke sin markedsposition.

Line Krogh Jacobsen vil i samarbejde med det øvrige lederteam fortsætte eksekveringen af den nuværende strategi, som har vist sig succesfuld.

Fremover vil Flexa fortsætter med at fokusere på at levere kvalitetsbørneinteriør og legetøj med fleksible løsninger.

FLEXA4DREAMS A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 204,4 226,2 288,0
Bruttofortjeneste 48,5 52,5 72,4
Resultat af primær drift -12,9 -11,7 11,7
Resultat før skat -14,9 -12,9 12,7
Årets resultat -14,9 -12,9 12,7
Balancestatus 94,7 108,3 115,2
Egenkapital 19,4 34,2 57,1
Antal ansatte 42 58 58
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091