23948sdkhjf

Danske møbler vises frem i Sydney

Hay, Eilersen, Paustian og mange flere er med, når en stor dansk designudstilling åbner fredag i anledning af 40-året for Jørn Utzons verdensberømte operahus.
Sydney tog søndag den 20. oktober hul på en ni dage lang fejring af byens operahus, der netop har rundet 40 år. I anledning af jubilæet har dansk design sikret sig en fornem udstillingsplatform i operahusets Western Foyer.

”Danish Design at the House” åbnes – med deltagelse af Kronprinsparret – af kulturministeren den 25. oktober 2013. Udstillingen, der er kurateret af arkitekterne Gerard Reinmuth (AU) og Karen Kjærgaard (DK), præsenterer 25 af de mest fremtrædende danske virksomheder inden for designområdet. Det er første gang, at Operahuset laver en stor udstilling, som præsenterer udenlandske designprodukter.

- Operahuset er en fornem repræsentant for dansk arkitektur og forbindes af mange australiere med Danmark. Det er en helt unik ramme, siger Anne Mette Rahbæk, direktør i Kulturstyrelsen.

I udstillingen føres den stærke danske designtradition op til nutiden ved at kombinere klassikerne med nye innovative produkter og kunst i en samlet tematisk fortælling om kvaliteterne i dansk design. Ifølge Anne Mette Rahbæk er der tale om en helt unik branding-platform for virksomhederne:

- Vi håber, at de deltagende virksomheder kan bruge platformen i deres kommercielle arbejde. Operahusets ønske om at lave en dansk designudstilling bekræfter os i, at dansk arkitektur, design og kunsthåndværk har en stærk stemme i global sammenhæng. Danmark er stadig et foregangsland, når fokus er på sammenspillet mellem kvalitet, funktionalitet og æstetik, siger hun.

Operahuset i Sydney har hvert år 8,2 millioner besøgende. Under udstillingsperioden fra den 25. oktober til den 11. november opererer Operahuset i Sydney med et estimeret besøgstal på omkring en million.

Følgende virksomheder er inviteret med som udstillere:
Bang & Olufsen, Bodum, Cane-line, Ecco, Ege, Eilersen, Fleye, Georg Jensen, Grundfos, Hay, Kay Bojesen, Lightyears, Lindberg, Louis Poulsen, Ole Lynggaard Copenhagen, Onecollection, Nordisk, Novo Nordisk, Paustian, Republic of Fritz Hansen, Scanpan, Steensen Varming, Lego, Viola Sky, VisitDenmark.

OM UDSTILLINGEN
Danish Design at the House består af seks dele, som hver især er placeret i et af Utzons seks karakteristiske, dybe vinduer i operahusets Western Foyer. Hvert af de seks vinduer har sit eget fokus, der dække temaerne ”materiality”, ”human”, ”crafts”, ”technology”, ”pragmatism” og ”desire”.

Seks danske arkitekter og tegnestuer har ud fra hvert sit tema skabt et særligt udtryk i de enkelte vinduer, hvor værker af seks danske kunsthåndværkere også indgår. Hvert vindue fortæller på den måde en selvstændig historie om dansk design, mens den samlede udstilling på en nytænkende måde præsenterer den store fortælling om de tætte samarbejdsrelationer i dansk design, arkitektur og kunsthåndværk.

Læs mere om jubilæet og fejringen på Kulturstyrelsens hjemmeside
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097