Direktør håber på slækkede klimakrav: "Det er demotiverende"
Af Søren Kjær
2.000 danske virksomheder kan komme til at slippe for bunker af papirarbejde.
De kan blive fritaget fra at rapportere om deres udledninger og bæredygtighedstiltag. Det sker, hvis et lækket udkast fra EU-kommissionen, som Finans er kommet i besiddelse af, bliver til virkelighed.
EU’s bæredygtighedsrapportering (CSRD) var på vej til at forpligte omkring 2.300 danske virksomheder til at lave detaljerede rapporter om klimabelastning. Men ifølge det lækkede udspil skal reglerne kun gælde for virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en omsætning på mere end 450 mio. euro.
Det fritager omkring 2.000 danske virksomheder fra kravene.
Én af dem er tekstilproducenten Kvadrat, hvor Anders Byriel er adm. direktør. Han kalder klimakravene for et "bureaukratisk monster" og er derfor glad for den ændring, som er på vej.
- Det her med at skabe forandring gennem bureaukrati bliver vi nødt til at stille spørgsmålstegn ved. Det er demotiverende selv for virksomheder, der går meget op i bæredygtighed, siger Anders Byriel til Finans.
Kvadrat har en omsætning på 1,7 mia. kr. og lige under 1000 ansatte. Virksomheden har investeret et tocifret millionbeløb i at formindske CO2-aftrykket med 80 pct. inden 2030.
Flere og flere bliver omfattet
Kravene trådte i kraft i januar 2024 for de store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. I 2025 er flere virksomheder, som opfylder en række kriterier, blevet omfattet af kravene. I 2026 skal endnu flere børsnoterede virksomheder omfattes.
Formålet med de nye regler er at sikre, at EU-virksomheder rapporterer om bæredygtighed på samme måde.
Det skal øge gennemsigtigheden, så det bliver nemmere for kunder og interessenter at forstå en virksomheds bæredygtighedstiltag, når de vil investere eller indgå nye samarbejdsaftaler.
Det vil også hjælpe virksomheder med at kunne dokumentere bæredygtige indsatser i forbindelse med kommunikation og markedsføring, så man undgår greenwashing.
Men, hvis det lækkede udkast bliver en realitet, kommer EU’s bæredygtighedsrapportering til at være i en kraftig decimeret form.
Stor debat
Der var en del debat om tiltaget, da det blev indført.
Mange erhvervsorganisationer og virksomheder kritiserede CSRD for at være for omfattende og ressourcekrævende, især for små og mellemstore virksomheder. De frygtede, at de nye rapporteringskrav ville pålægge dem unødvendigt bureaukrati og høje omkostninger. Det ville i sidste ende gå ud over konkurrenceevnen for de europæiske virksomheder.
Tilhængere argumenterede omvendt for, at de nye regler ville skabe mere ensartet og troværdig information om virksomhedernes bæredygtighedsindsats.
For at tage hensyn til mindre virksomheders kapacitet blev det besluttet, at store virksomheder skulle begynde at rapportere i 2024, mens små og mellemstore virksomheder fik en længere overgangsperiode, før de blev omfattet af kravene.