23948sdkhjf

Vinduessamarbejde sikrer fuldt udsyn fra toppen af Roskilde

Der er blevet lagt vægt på, at alle lejligheder skulle have udsigt over Roskilde Fjord og byen

Natur og byliv forenes på toppen med byggeriet af punkthusene Thomas Have, som er skudt op på det højeste punkt i Himmelev ved Roskilde.

De fire punkthuse med 76 lejligheder er tegnet af Laban Arkitekter og opført under ledelse af Sjælsø, der i projekteringen har omfavnet den særlige beliggenhed. 

- Thomas Have indeholder nogle meget fine lejligheder på Himmelevs højeste punkt. Det helt unikke for dem er, at de på samme tid har udkig til fjorden mod nord og Roskilde by mod syd, udtaler Dennis Damgaard Andersen, projektchef hos Sjælsø, der står for byggestyring af ejendomsprojekter. 

Selvom bygningerne er placeret på områdets højeste punkt, var det dog ikke en selvfølge, at den gode udsigt fulgte med.

- Vi har brugt meget energi på at placere punkthusene helt rigtigt, så der var mest muligt udsigt fra dem alle fire. Det er lykkedes rigtigt godt. Derfor har vi også valgt at lave runde hjørner på alle bygningerne, så de ikke tager udsigt fra hinanden, udtaler Dennis Damgaard Andersen.

Buede hjørnevinduer

For at optimere udsigten og invitere dagslyset indenfor har Sjælsø projekteret med hjørnevinduer. 

De måtte være buede ligesom bygningerne. Det specielle ønske begrænsede dog udvalget af leverandører, og derfor faldt valget på et samarbejde mellem to vinduesvirksomheder. 

- Det fælles ejerskab og særlige samarbejde mellem Velfac og Krone Vinduer spillede en stor rolle for os. Næsten ingen laver buede vinduer i træ/alu, men det gør Krone heldigvis, udtaler Dennis Damgaard Andersen.

Ud over de buede hjørner og vinduer har flere lejligheder i Thomas Have også udgang til buede altaner, der bidrager til punkthusenes bløde udtryk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047