23948sdkhjf

Tredje i år: Endnu en Stark-forretning får ny trælastdirektør

Stark i Varde har fået ny trælastdirektør. Han bliver den tredje nye trælastdirektør, som byggemarkedskæden ansætter i 2025

Morten Harmsen er ny trælastdirektør i Stark Varde

Han kommer til fra en stilling som salgschef i Stark Esbjerg. Og det er lidt af en firmaets mand, som Varde-forretningen har fået som galionsfigur.

Harmsen begyndte sin karriere i trælastbranchen hos STARK Ølgod i 1995 og har tidligere arbejdet som sælger i Stark Varde for 12 år siden.

- Stark Varde er på en spændende rejse med udvikling og vækst. Jeg ser frem til at fortsætte denne positive udvikling sammen med kunder og medarbejdere i min nye rolle, siger Morten Harmsen i en pressemeddelelse.

Han bliver den tredje nye trælastdirektør, som Stark ansætter i 2025. Tidligere i år har byggemarkedskæden har også ansat nye direktører i Stark Viborg og Stark Rødekro.

Stark er den største forhandler af byggematerialer i Danmark med mere end 80 butikker fordelt i Danmark og Grønland. Byggemarkedskoncernen beskæftiger samlet set 2.500 medarbejdere i de to lande.

Den internationale koncern Stark Group, som har mere end 19.000 medarbejdere og over 1.100 forretninger i flere europæiske lande, er Europas største B2B-distributør af byggematerialer og har en årlig omsætning på 58 mia. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.583