23948sdkhjf

Nyt showroom: Møbelklassikere skal præsenteres i Tyskland

De tyske kunder er vokset til at udgøre en væsentlig del af forretningen. Nu åbnes et showroom i det sydlige Tyskland

Siden 2004 har Design Classique handlet med danske designmøbler. 

Handlen har primært foregået fra forretningens lokaler i sønderjyske Jels. Her fylder udstillingen 1200 kvm og rummer både værkssted og lager. 

Det er kun 70 km fra den tyske grænse. Nu bliver det endnu nemmere for tyskerne at besigtige danske møbelklassikere. Design Classique åbner nemlig et showroom i det sydligere Tyskland i turistbyen Hannoversch Münden. 

Det skyldes, at de tyske kunder er vokset til at udgøre en væsentlig del af forretningen, lyder det i en pressemeddelelse fra virksomheden. 

Byen er ikke tilfældigt valgt, og det er bygningen heller ikke. Hannoversch Münden har en central placering i det sydlige Tyskland imellem store byer og Ruhr distriktet. 

- Vi har allerede mange kunder i hele Tyskland, og med en placering i det sydlige Tyskland kan vi bedre betjene kunderne dér, siger indehaver Tonny Weber Wollesen. 

Design Classique handler med brugte møbler fra blandt andet Børge Mogensen, Hans J. Wegner og Finn Juhl. Showroomet åbner 17. april. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073