Direktører i samlet front: - Skoven bliver mere og mere vigtig
I øjeblikket arbejder de lokale grønne treparter på højtryk for at bidrage til, hvordan vi finder de store arealer, som skal omlægges til blandt andet skov, og hvordan vi sikrer, at omlægningen sker bedst muligt, så vi får mest muligt for pengene.
Kampagnen ”Takket være skoven” er en reminder om, at det aktive skovbrug bidrager til at løse en række af vores største samfundsudfordringer.
Om kampagnen
Kampagnen ”Takket være skoven” er udviklet af Partnerskab for Dansk Skovbrug, som består af Dansk Skovforening, Skovdyrkerne, Hedeselskabet og TMI – Træ- og Møbelindustrien.
Kampagnen består af en række centrale budskaber om de ting, skoven bidrager med:
- Byggematerialer til den grønne omstilling
- CO2-optag og levesteder til arter
- Træprodukter, fx klassisk dansk møbeldesign
Det gælder i forhold til at håndtere velkendte udfordringer som klimadagsordenen, miljøudfordringer og biodiversitetskrise
Skovenes store og højaktuelle værdi for samfundet er årsagen til, at Dansk Skovforening, Hedeselskabet, Skovdyrkerne og TMI – Træ- og Møbelindustrien er gået sammen om at lancere kampagnen ”Takket være skoven”, der sætter fokus på alle de ting, de danske skove bidrager med.
- Den Grønne Trepart er en gigantisk opgave. Og den kommer til at skulle finde en række svære balancer mellem landbrug, skovbrug og natur. Med kampagnen vil vi gerne sætte fokus på, hvor meget nyttigt og positivt det aktive skovbrug bidrager med, siger Anders Frandsen, Direktør i Dansk Skovforening.
Fra slut marts til slut maj vil kampagnen være at finde på reklamestandere ved busholdepladser og andre offentlige steder, på web hos væsentlige nyhedsmedier, SoMe og streaming.