23948sdkhjf

TMK klar til opkøb

Selskabet bag Svane Køkkenet og Tvis Køkkener ser på mulige emner i både Danmark og resten af Norden.
Efter nogle år med stigende omsætning og indtjening retter TMK-koncernen nu fokus mod mulige opkøb. Per Christensen, der er partner i hovedaktionæren Axcel og næstformand i TMK's bestyrelse, fortæller til dagbladet Børsen, at der kigges på emner i både Danmark og de øvrige nordiske lande.

- Vi har en produktionsplatform, som er meget trimmet og blandt de mest effektive i Norden, så vi vil også kunne levere køkkener til det øvrige Norden til konkurrencedygtige priser, siger Per Christensen til avisen.

Han nævner andre køkkenproducenter som en mulighed, men også producenter af badeværelser, der henvender sig til vvs-segmentet er interessante.

TMK realiserede i 2012 et overskud på 15,5 mio. kr. efter skat ud af en omsætning på 327 mio. kr. Ledelsen forventer en stigning i såvel omsætning som resultat i 2013. Axcel har været aktionær i TMK siden 2006 og ejer 63 procent af virksomheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078