23948sdkhjf

Bent Hansen Møbler flytter i nyt domicil

Efter mere end 30 år på adressen i Vejgaard flytter den familieejede møbelvirksomhed nu aktiviteterne til den østlige del af Aalborg.
Bent Hansen Møbler er midt i en flytteproces, da det nuværende domicil i Aalborg-bydelen Vejgaard forlades til fordel for nye lokaler på Kaolinvej i den østlige del af Aalborg.

- Vi flytter virksomheden rent fysisk i uge 47 og skal være flyttet ind i de nye lokaler i starten af december, så det er lige op over, at vi flytter. Vi rykker ud i dejlige og ny istandsatte lokaler, hvor det også bliver fedt at have tre gange så meget plads som nu, siger adm. direktør Henrik Hvid Hansen til Wood Supply.

Læs også: Bent Hansen Møbler sætter domicil til salg

Han er tredje generation i virksomheden, som blev grundlagt af farfaderen Svend Hansen i 1947. Dengang med adresse på Vesterbro i det centrale Aalborg, hvilket blev skiftet ud med Petersborgsvej i Vejgaard godt 30 år senere.

- Så det er også en mærkelig fornemmelse at flytte, da jeg jo er kommet i det her rum siden 1979, siger Henrik Hvid Hansen med henvisning til domicilet i Vejgaard, som egentlig er et stort etagehus i fire plan.

Milano-messe åbnede nye markeder
Ud over flytningen kan Bent Hansen Møbler berette om fremgang på flere fronter. Deltagelsen på dette års møbelmesse i Milano har båret frugt for Bent Hansen Møbler, som efterfølgende har åbnet døren til markederne i Belgien og Finland.

Også på den hjemlige front arter tingene sig positivt for den nordjyske møbelvirksomhed.

- Det kører derudaf, og vi har rigtig stor succes med den nye Primum-stol, som virkelig har fået åbnet nogle døre til kontraktmarkedet. Også en anden nyhed fra Bella-messen i form af skammelserien Stool, der er designet af Anne Bojsen, går det rigtigt godt for, fortæller Henrik Hvid Hansen.

Portræt af Henrik Hvid Hansen: Hellere ondt i ryggen end i øjnene
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078