23948sdkhjf

Køkkenproducenter i kopi-opgør

Svane Køkkenet vandt første omgang ved Fogedretten i Esbjerg. Nu skal Sø- og Handelsretten tage stilling til, om en køkkenmodel fra Invita er en kopi af Svane Køkkenets S12-serie.
Ifølge Jyllandsposten har TMK, der er selskabet bag Svane Køkkenet, fået rettens ord for, at Nobia Danmark ikke må sælge en bestemt Invita-model, fordi designet ligger for tæt op ad Svanes S12.

Afgørelsen i Fogedretten i Esbjerg har været næsten et år undervejs, og retten fastslår, at Nobia Danmarks køkkenmodel er en nærliggende efterligning af Svanes S12-design og derfor strider mod markedsføringsloven.

TMK-direktør Ole Andersen siger til Jyllandsposten, at S12 udgør størstedelen af omsætningen, fordi kunderne betragter det som et køkken, der bryder med den traditionelle tilgang til køkkendesign og -produktion. Han håber derfor på en klar afgørelse, når sagen skal behandles i Sø- og Handelsretten.

Hos Nobia Danmark mener administrerende direktør Lars Bay-Smidt uenig i Fogedrettens afgørelse.

- Vi har ikke plagieret eller haft til hensigt at gøre dette, men blot solgt, hvad vi har haft på hylderne i årevis. Forbuddet er så specifikt og begrænset, at det ikke får nogen nævneværdig betydning. Vi agter alligevel at fortsætte sagen til sidste instans, da vi er meget uenige i afgørelsen, siger han til Jyllandsposten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062