Holsted-byggemarked skifter målgruppe
H.O Birksted Byggemarked bliver til rendyrket Bygma håndværkerbutik.
- Begrebet byggemarked er et udvandet begreb efterhånden, så vi er nu en rendyrket trælasthandel og håndværkerbutik for egnens håndværkere, der godt ved, hvad god kvalitet og service er. Dette er vores primære målgruppe, men vi vil da meget gerne have privatkunder også, der vil have kvalitet og rådgivning, siger Anders Søbæk Andersen til Sjællandske Medier.
Byggemarkedet har brugt fem uger på ombygningen, så områdets håndværkere kan blive budt ind i omgivelser, der henvender sig til specifikt til dem. Væk er køkkenafdelingen på 1. sal, og haveafdelingen er blevet asfalteret, så tunge køretøjer kan køre ind, skriver Sjællandske Medier.