23948sdkhjf

Kort nyt fra træ- og møbelindustrien

Wood Supply samler stort og småt fra branchen. Læs i dag om Bloomingville, Jysk og Forest Solutions Group.
Nordsjælland har Jysks bedste distriktschef
Foran næsten 2.000 mennesker kunne Azam Chrakie lørdag, under Jysks julefrokost, modtage titlen som årets distriktschef 2013. Azam Chrakie er distriktschef i Nordsjælland og har det sidste år vist den største omsætningsfremgang.

Ved samme lejlighed blev Kasper Staunstrup fra Viborg årets elev, mens Spinderiet i Valby blev årets Jysk-butik.

Bloomingville til London
Den midtjyske interiørvirksomhed Bloomingville har åbnet ny flagskibsbutik i Debenhams hovedbutik på Oxford Street i London.

Bloomingville ejes af ægteparret Betina og Simon Stampe og har 40 ansatte. (Kilde: Børsen)

Store virksomheder vil udbrede brugen af bæredygtige produkter
26 af verdens førende virksomheder inden for skovsektoren har frivilligt forpligtet sig til at arbejde aktivt for at udbrede bæredygtigt certificeret skovbrug og skabe en vækst inden for certificerede skovprodukter.

De udgør Forest Solutions Group (FSG) i den globale sammenslutning World Business Council for Sustainable Development (WBCSD).

De 26 virksomheder, heriblandt International Paper, Metsä Group, Mondi Group, SCA og StoraEnso, står for 40 % af det årlige globale salg af emballage-, papir- og emballageprodukter. (Kilde: FSC Danmark).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078