800 kvadratmeter byggemarked på vej i Støvring
TK Development har indgået aftale med Jem & Fix om at opføre et nyt byggemarked i Støvring, syd for Aalborg.
- Egentlig ville vi gerne have åbnet den nye afdeling 1. marts næste år, men det kunne ikke lade sig gøre rent bygningsmæssigt. Så vi åbner derfor i stedet lidt senere på en ny fastlagt dato. Den vil vi dog ikke afsløre på nuværende tidspunkt, fordi der altid kan ske forsinkelser i byggefasen, siger administrerende direktør Svend Pedersen til avisen.
Han fortæller, at Jem & Fix har indgået en lejeaftale på 10 år med TK Development, der står for udvikling af ejendommen. Der ventes ansat 6-8 medarbejdere i butikken.