23948sdkhjf

Generationsskifte i Hornbaek Gruppen

Trævarevirksomheden med selskaberne Hornbaek og Scandiwood har fået ny, fælles ledelse.
Erik Bugge og Iben Svart har, efter mange gode år i spidsen for henholdsvis Hornbaek og Scandiwood, valgt at takke af.

De to virksomheder har siden midten af sidste årti haft fælles ejerskab, men med generationsskiftet har Hornbaek Gruppen pr. 1. november fået fælles ledelse.

Den nye direktion tegnes af Henriette Skov, der har arbejdet i Hornbaek Gruppen siden 2005, og Brian Jepsen, som kommer med 28 års erfaring fra trævarebranchen.

- Vi er stolte over at skulle stå i spidsen for en virksomhed, der fastholder at have produktion i Danmark samtidig med, at vi med egen fabrik i Letland kan sikre konkurrencedygtige hvidmalede produkter i den rigtige kvalitet, siger Brian Jepsen, der har fået ansvaret for salg og indkøb, mens Henriette Skov tager sig af økonomi, produktion og administration.

Ny og mere enkel organisation
Etableringen af den nye organisation i Hornbaek Gruppen er led i en strategi om, at virksomheden skal drives som én virksomhed, og ikke to der tilfældigvis har samme ejere.

- Vi opererer på det samme marked, og vi har komplementære produkter. Det mener vi, at vi i højere grad kan udnytte i den nye organisation, forklarer Brian Jepsen og fastslår, at den nye ledelsesstruktur først og fremmest giver rigtig god mening på det interne plan.

- Vi har nu en organisation der simpelthen hænger bedre sammen, og det tror jeg at vores medarbejdere sætter pris på. Vi forventer samtidig, at det giver os basis for at kunne forbedre vores processer betydeligt. Vi arbejder kontinuerligt med at strømligne vores produktion, så det er muligt at bevare produktionen i Danmark. For ved at være tættere på markedet, kan vi være mere fleksible – og det, tror vi, er noget kunderne sætter pris på, tilføjer Henriette Skov.

Hornbaek har rødder tilbage til 1947 og blev grundlagt af Erik Bugges far, Ejlif Bugge, mens Scandiwood så dagens lys 40 år senere, da Iben Svart stiftede virksomheden. Hornbaek Gruppen fører i dag et bredt sortimenter af lister, bordplader, hylder og plader, der afsættes via tømmerhandler og byggemarkeder.

Generationsskiftet har været planlagt gennem længere tid, og de nu forhenværende direktører forlader da heller ikke Hornbaek lige med det samme. De fortsætter begge i forskellige roller og vil også fortsat have deres gang i virksomheden med jævne mellemrum.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066