23948sdkhjf

Virksomhederne drejer stadig nøglen om i stort omfang

Forbrugerne holder stadig pengene i pungen. Så konkurser er der stadig mange af - ikke mindst her sidst på året.
De netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der i november var 447 konkurser mod 515 måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var der 595 konkurser i november mod 530 måneden før.

- Traditionelt ser vi mange konkurser i årets sidste måneder, og 2013 lader bestemt ikke til at blive nogen undtagelse. Men trods det, så tyder alt da heldigvis på at der alt i alt kommer lidt færre konkurser i hele 2013 end sidste år, siger økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard fra Dansk Industri.

Det var igen i november handelsbranchen, som stod for de fleste konkurser med over 170, og det er det største antal på en enkelt måned i år.

- Det vidner om, at forbrugerne stadig holder pengene i pungen, selvom de ifølge forventningerne burde bruge pengene i langt større omfang, siger Nikolaj Pilgaard.

Til gengæld så var der under 1.000 personer som blev berørt af konkurserne i denne måned, og det er væsentligt under gennemsnittet for hele 2013.

- Det er positivt, selvom det selvfølgelig alvorligt nok for de, som bliver berørt af, at arbejdspladsen må dreje nøglen om, siger Nikolaj Pilgaard.

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063