23948sdkhjf

Nyansættelser i træ- og møbelindustrien

Læs i dag om nye medarbejdere hos Bygma, STM Vinduer og Tæppeland.
Bygma
Michael Bang Brix er ansat som ny byggemarkedschef for Bygma Frederikshavn. Han kommer til byggemarkedskæden med 20 års ledelseserfaring fra Dansk Supermarked, Bilka, A-Z samt Bauhaus i Hjørring, hvor han som souschef var med til at åbne butikken i 2008. (Kilde: Nordjyske Stiftstidende).

STM Vinduer
Claus Bonde Andersen er ansat som ansvarlig for virksomhedens landsdækkende serviceorganisation. Claus har en baggrund som produktionsingeniør inden for vinduesbranchen og kommer senest fra et job som projektansvarlig inden for aluminiumsindustrien.

Heidi K. Christiansen er ansat i internt salg. Hun har mange års erfaring fra en lignende stilling hos Thema i Horsens.

Tæppeland
Christian Cramon er pr. 1. november udnævnt som butikschef hos Tæppeland i Svendborg Storcenter. Han har arbejdet i kæden i 19 år, heraf 10 år som butikschef i Odense.

I Svendborg kommer Christian Cramon til at stå i spidsen for et team bestående af tre salgsmedarbejdere og tre gulvmontører. (Kilde: Ugeavisen Svendborg).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094