23948sdkhjf

DLH-aktie stiger efter offentliggørelse af salgsplaner

Kursen på DLH-aktien tog onsdag et hop på næsten 40 procent.
Aktionærerne tog tilsyneladende forskud på glæderne, da bestyrelsen i DLH onsdag offentliggjorde sin beslutning om, at selskabet skal afsøge mulighederne for frasalg af sine forretningsområder.

Aktiens kurs lå på 3,55 ved Fondsbørsens åbning onsdag og voksede ovenpå nyheden til at slutte i 4,91 – en stigning på næsten 40 procent. Torsdag er gassen dog gået en smule af ballonen, og klokken 10.02 var kursen faldet til 4,52.

- Det er en rigtig svær beslutning. Virksomheden har stolte traditioner, men vores vurdering er, at de enkelte forretningsenheder vil få bedre muligheder for at udvikle sig i andet ejerskab, sagde bestyrelsesformand Kurt Anker Nielsen i forbindelse med offentliggørelsen af planerne.

Bestyrelsen ventes at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i januar 2014 med det formål at søge aktionærernes opbakning til den nye strategiske retning for koncernen.
Læs mere om: DLH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078