23948sdkhjf

Hay fortsætter væksten

Den fremadstormende danske møbelvirksomhed rundede i 2012/13 en omsætning på 380 millioner kroner.
Hay, der er ejet af ægteparret Mette og Rolf Hay og Bestseller-stifteren Troels Holch Povlsen har gennem flere år præsteret en vækst på 40-50 procent pr. år, og den flotte udvikling fortsatte i 2012/13. Det skriver dagbladet Børsen.

Hay indgår i selskabet Nine United Denmark A/S og offentliggør således ikke selvstændige regnskabstal. Men Rolf Hay fortæller til Børsen, at Hays omsætning i 2012/13 er vokset til 380 mio. kr., og at udviklingen ser ud til at fortsætte – ikke mindst takket være det nye produktbrand ”Wrong for Hay”, designet af engelske Sebastian Wrong:

- Wrong for Hay er ved at komme ud i forretningerne nu, og produkterne klarer sig godt. Det vil vi begynde at se på tallene i løbet af foråret. I næste regnskabsår vil det nye brand for alvor slå igennem, siger han.
Læs mere om: HAY
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074