23948sdkhjf

Byggecentre med forårsfornemmelser

”Vi har ikke set byggeriet i højere humør siden foråret 2008”, lyder det fra brancheorganisationen Danske Byggecentre, der forventer fuld fart fremad fra årsskiftet.
- Byggeriets konjunkturbarometer ser rigtig godt ud for de kommende måneder. Vi har ikke set byggeriets i højere humør siden foråret 2008, hvilket må siges at være på tide.

Palle Thomsen, administrerende direktør i Danske Byggecentre, ser det som et meget positivt tegn, at byggeriets konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik har løftet sig markant fra november til december. Det er specielt forventninger til beskæftigelsen, der har rykket sig i positiv retning, men virksomhederne også mere optimistisk på ordrebeholdningen.

- Vi forventer også, at byggeriet starter 2014 med fuld kraft sammenlignet med sidste år, hvor en lang og hård vinter var med til at sætte tempoet gevaldigt ned. Også de positive takter fra politikernes side med en erhvervsrettet finanslov taler for, at 2014 kan blive det år, hvor vi endelig har mulighed for at tage de første skridt ud af den krise, byggeriet har været i igennem en al for lang årrække, fortsætter direktøren, der ser frem til et forår med fokus på at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet – og ikke mindst byggeriet:

- Jeg forventer mig specielt meget af den byggepolitiske strategi, men har også mine forhåbninger om, at regeringen på baggrund af Produktivitetskommissionens anbefalinger blandt andet vil se nærmere på et forhøjet og permanent Håndværkerfradrag, som skaber aktivitet og ikke mindst bekæmper sort arbejde, hvilket i høj grad skaber en unfair konkurrence, som branchen og regeringen er meget interesseret i at komme til livs, siger Palle Thomsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113