23948sdkhjf

Cane Line-stiftere tilbage som eneejere

De to direktører i den fynske havemøbelkoncern er nået til enighed med britisk kapitalfond om et tilbagekøb af aktier.
Tilbage i 2007 solgte Brian Djernes og Knud Andreasen halvdelen af Sikane til Langholm Capital. Nu har de købt aktieposten tilbage – ifølge dagbladet Børsen ” for en betydeligt lavere pris ”.

- Det er faktisk en fin og god løsning for alle, siger Brian Djernes til avisen om handlen, der bringer samtlige aktier i selskabet bag Cane-Line og Sika Design tilbage på stifternes hænder.

Krisen gav Sikane et markant dyk i omsætningen på 40 procent i 2009, men siden er det gennem forskellige tiltag lykkedes at få virksomheden tilbage på vækstsporet.

- Vi har ændret kollektionerne, distributionen, produktionssetuppet og en hel masse andre ting. Vi har den skarpeste kollektion nogensinde, og vi formår at vokse i tider, hvor der ikke er vækst. Hvad sker der så, når der kommer vækst i markedet? Vi vil meget gerne vokse med tocifrede procenter hvert år, og jeg tænker ikke på 10 eller 11 pct., siger Brian Djernes til Børsen.

Cane-Line tjente i 2012/13 lidt mere end 26 mio. kr. efter skat, mens Sika Designs resultat udgjorde 1,5 mio. kr. Moderselskabet Sikane indkasserede et stort underskud på 162 mio. kr. – ifølge årsrapporten primært som følge af nedskrivninger for 150 mio. kr. på goodwill efter aktiehandlen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.419