Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Salgschef Bo Thomsen er indtrådt i ejerkredsen hos Bo Bedre Erhverv. Der er tale om et nyetableret selskab, som hidtil har været en underafdeling til møbelhuset Bo Bedre Esbjerg.
Læs også: Møbelhus i vækst udvider ejerkredsen
Evomove
Susanne Lindhage er blevet ansat som head of PR & communications hos Evomove (kilde: Jyllands-Posten).
Evomove er en dansk virksomhed med base i Herlev, der arbejder med produktion og salg af børnemøbler.
Inwido Sweden
Mikael Carleson afløser Anders Isaksson som managing director med ansvar for Inwidos brands på det svenske marked.
Læs også: Inwido ansætter ny svensk direktør
Kompan
Dorthe Krøgh Nielsen er blevet ansat som HR director hos Kompan (kilde: Jyllands-Posten).
Kompan A/S er producent og leverandør af legeredskaber og tilbehør til legepladser.
Rationel Vinduer A/S
Kurt Sørensen indtrådt som bestyrelsesformand hos Rationel Vinduer A/S i stedet for Finn Hansen, der dog forbliver i bestyrelsen. Samtidig er Finn Jespersen indtrådt i bestyrelsen (kilde: Børsen).
Rationel Vinduer producerer døre og vinduer og ejes af Dovista, som er et selskab i VKR Gruppen.
Siljan Wood Products AB (Sverige)
Björn Nedin er blevet udnævnt til administrerende direktør hos Siljan Wood Products AB i stedet for Johan Padel.
Siljan Wood Products AB producerer trævarer, gulv og paneler.
Velfac A/S
Kjeld Grostøl Nielsen er indtrådt i bestyrelsen hos Velfac A/S (kilde: Børsen).
Den danske vinduesproducent Velfac har rødder tilbage til 1952, hvor virksomheden sendte sit første facadevindue på markedet.