Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Jacob Holm, Helle Søholt, Torben Nielsen, Ulrik Gernow og Mikkel Hemmingsen er indtrådt i bestyrelsen hos Danish Design & Architecture Initiative, DDAI.
Læs også: Ny bestyrelse for DDAI vil løfte i flok
Designa Køkken Thisted
Bjarke Storgaard, der har været ansat i butikken siden 2012, er trådt ind som medejer.
Læs også: Ny medejer i Designa Køkken i Thisted
Made – Manufacturing Academy of Denmark
Nigel Edmondson er blevet ansat som direktør for Made – Manufacturing Academy of Denmark. Samtidig er Lisbeth Heyde blevet ansat som sekretariatschef.
Made – Manufacturing Academy of Denmark er et samarbejde mellem Dansk Industri, industrivirksomheder og universiteter og teknologiske institutter, som skal føre til nye eksportvarer og produktionsarbejdspladser i Danmark.
Midtjydsk Møbelstof A/S
Eva Andersen Jensen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Midtjydsk Møbelstof A/S i stedet for Jesper Høy. Samtidig er Søren Nørris Jensen indtrådt i bestyrelsen.
Midtjydsk Møbelstof A/S beskæftiger sig med produktion og salg af polstermøbler.