23948sdkhjf

Omstrukturering skal vende skuden hos Skalma

Den traditionsrige producent af polstermøbler tager nye metoder i brug for at vende skuden efter syv år med røde tal på bundlinjen.
Ledelsen i Skalma A/S har igangsat en omstrukturering af produktionen for at gøre denne mere effektiv, ligesom møbelproducenten både satser på nye produkter og nye markeder.

Det fremgår af årsrapporten for 2012/13, som viser et underskud på 6,6 mio. kr. af en samlet bruttofortjeneste på 13,8 mio. kr.

- Det er ledelsens vurdering, at virksomheden med udgangspunkt i de på regnskabsaflæggelsestidspunktet kendte kreditfaciliteter mv. samt de udarbejdede budget for 2013/14 har tilstrækkelig likviditet til driften i 2013/14, skriver ledelsen, som med regnskabet for 2012/13 har præsteret underskud de seneste syv år.

Tredje generation er sikret
Skalma producerer i dag et bredt udvalg af sofaer og stole i både læder og stof. Ifølge virksomhedens egen hjemmeside går mere end 50 procent af produktionen går til eksport til Norge, Sverige, Holland og Mellemøsten.

Produktionen – som udelukkende foregår efter ordre – består i dag i en blanding af gammeldags håndkraft og moderne avanceret teknologi.

Skalma blev grundlagt i 1904, hvor fabrikken producerede madrasser lavet af tang fra Limfjorden. Siden begyndte man i 1931 produktionen af divaner og chaiselonger. I 1954 overtog HC Jensen fabrikken. HC Jensen begyndte at producere moderne divaner og club stole under navnet Skalma.

Fabrikken har været i familiens eje lige siden og i dag ejes fabrikken af Bent Jensen, mens tredje generation allerede er ansat på fabrikken.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063