Byggeriets Klimapriser uddeles for tredje gang
For tredje gang uddeles Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris til tre danske virksomheder, der har gjort en særlig indsats på de tre områder. Det sker den 27. februar på byggevaremessen Byggeri’14.
Kronprinsen overrækker for tredje gang Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris til tre danske virksomheder, der har gjort en særlig indsats på de tre områder. Det sker torsdag den 27. februar på Byggeri’14.
I alt 21 virksomheder er nomineret til Byggeriets Klimapriser. De tre priser gives til de udstillere på Byggeri’14, der i særlig grad kan dokumentere energieffektivitet og CO2-reduktion i fremstillingen eller anvendelsen af deres byggematerialer.
- Formålet med klimapriserne er at øge kendskabet til og fremme udviklingen af bæredygtige byggevarer og sætte fokus på virksomheder, der har iværksat en klima-, energi- og/eller miljøstrategi, siger branchedirektør Elly Kjems Hove, DI-Byg, medlem af nomineringskomitéen, som fortsætter:
- Byggeriets Klimapriser er en anerkendelse af prismodtagernes særlige indsats på klimaområdet. Det er dertil en stor ære for de tre virksomheder, der modtager priserne, at Kronprinsen er til stede ved overrækkelsen.
21 nominerede virksomheder
De 21 nominerede virksomheder er udvalgt af en nomineringskomité, som består af samtlige af byggeriets parter, herunder repræsentanter fra Klima- og Energiministeriet, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Bygherreforeningen, Akademisk Arkitektforening, Danske Arkitektvirksomheder, Konstruktørforeningen, F.R.I, Dansk Indeklima Mærkning, PEFC, Statens Byggeforskningsinstitut – SBI, DI Byg samt Danske Byggecentre.
Om Byggeriets Klimapriser
Byggeriets Klimapris: Gives for dokumenteret markant nedsættelse af CO2-udslip ved anvendelse eller fremstilling af produktet/løsningen, eller til en udstillervirksomhed, der yder en dokumenteret klimaindsats eller har iværksat en decideret klimastrategi.
IBF Betonvarer, DLH Danmark A/S, Komproment ApS, Betongruppen RBR A/S og SurfaProducts Denmark ApS er alle nomineret til Byggeriets Klimapris.
Byggeriets Energipris: Gives til en udstiller, der har iværksat en effektiv energistrategi, alternativt til en producent, der har udviklet dokumenteret energibesparende bygningsdele og komponenter til byggeriet eller benytter alternativ/vedvarende energi i fremstillingen og/eller anvendelsen af komponenterne.
3M A/S, Eric Storm A/S, Sundolitt A/S, Vahle A/S og Wood Sterp A/S er alle nomineret til Byggeriets Energipris.
Byggeriets Miljøpris: Gives til en udstiller, der har iværksat en miljøstrategi og/eller en arbejdsmiljøstrategi. Alternativt gives prisen for dokumenteret bæredygtige produkter/løsninger, der reducerer miljøbelastningen eller bidrager til bedre indeklima eller bedre arbejdsmiljø.
Construx Danmark ApS, Icopal Danmark a/s, Kastrup A/S, Knauf A/S, Saint-Gobain Gyproc A/S, Saint-Gobain Isover A/S, Schlüter-Systems KG, Dewalt, DLH Danmark A/S, Jeld-Wen A/S og Troldtekt A/S er alle nomineret til Byggeriets Miljøpris.
Om Byggeri ’14
Byggeri’14 er arrangeres af Brancheforeningen Danske Byggecentre, der tæller forhandlere af byggematerialer til hovedparten af de danske bolig- og erhvervsbyggerier. Fagmessen afholdes hvert andet år og bliver i 2014 afviklet for 16. gang i dagene 25. til 28. februar i Messe C i Fredericia.