23948sdkhjf

Thorlund Skou vokser på bundlinjen

Trælastdistributøren er kommet ud af 2013 med et resultat på 7 mio. kr. før skat. Det er en fremgang på omkring 40 procent.
Der har været sorte tal på bundlinjen hvert år, siden Henrik M. Skou og Lars Thorlund i 2009 stiftede Thorlund Skou A/S, og 2013 blev ingen undtagelse.

Trods fortsat vanskelige markedsvilkår lykkedes det at øge resultatet før skat til omkring 7 mio. kr., og det betegner de to indehavere som meget tilfredsstillende Soliditeten er nu på 71 procent, og det giver mulighed for, at investeringer i nye vækstinitiativer kan selvfinansieres.

- Soliditet er i fremtiden en afgørende faktor, både i relation til leverandører og kunder. Specielt kunderne kræver større tryghed og sikkerhed, og der stilles løbende større krav til, hvilke garantier vi som distributør skal leve op til, forklarer Henrik M. Skou.

Langt større efterspørgsel på vej
Efter et år, hvor efterspørgslen aldrig nåede det forventede niveau – ikke mindst som følge af en lang vinter – ser Henrik M. Skou flere tegn på, at 2014 kan blive et salgsmæssigt godt år:

- Allerede i januar og februar 2014 er der langt større efterspørgsel. Og den forholdsvis høje aktivitet i sidste kvartal 2013 underbygger klart, at der er langt større byggeaktivitet og dermed efterspørgsel på trælast på vej allerede i 2014, siger han.

Mindst mulig omkostning
Henrik M. Skou og Lars Thorlund har en baggrund som medstiftere af Høeg Hagen & Co, der i løbet af ti år voksede til en omsætning på knap 270 mio. kroner. De forlod begge virksomheden i 2008 og stiftede året efter Thorlund Skou som et alternativ til de etablerede spillere på markedet. Nøgleordet er en lav omkostningsstruktur.

- Vi forsøger at finde de optimale leveringskoncepter, der kan servicere kunden med mindst mulig omkostning. Foran os ser vi et stort marked, der i dag er kendetegnet ved ineffektivitet i form af salgs- og leveringskoncepter, der er for omkostningstunge og langsomme, forklarer Henrik M. Skou og fortsætter:

- Strukturforandringer i byggebranchen fordyrer de traditionelle leveringskoncepter på grund af stigende krav til service i form af mindre mængde og flere produkter på samme leverance. Dette har vi løst med vores ’full-born’ koncepter. Vi kan således levere hurtigt i en bred specifikation – fidusen er at vi kan gøre det optimalt og direkte fra Sverige, Norge og Baltikum.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078