Howe tredobler salget i Nordamerika
Møbelvirksomheden fra Middelfart kaprede yderligere markedsandele i 2013 efter et år, der blev det bedste nogensinde på det amerikanske marked. Direktøren øjner yderligere vækst.
- Vi har brugt 2013 på at konsolidere den store vækst fra de forgangne år og forbereder os på den forventede store vækst i 2014 og 2015, siger CEO Michael Jacobsen.

En anden afgørende faktor for fremgangen er rækken nye produkter, som Howe har lanceret inden for de sidste par år. Michael Jacobsen fremhæver her det modulære soft seating-koncept, ”Manhattan”, som har bidraget positivt i en ny niche for Howe, idet konceptet understøtter alternative lærings- og studiemiljøer.
Samtidig begynder Howe’s nye stabelstol, SixE, for alvor også at bidrage – især i uddannelsessektoren. Stolen modtog for kort tid siden de to tyske designpriser; Interior Innovation Award og Green Product Award.