23948sdkhjf

KPK satser på hurtigere levering

Vinduesbranchen sætter i stigende grad fokus på at nedbringe leveringstiden, og nu melder KPK Døre & Vinduer sig på banen med konceptet ”Quick-levering”.
KPK Døre & Vinduer A/S med hovedsæde og produktion i Nykøbing Mors tilbyder nu muligheden for seks dages levering på størstedelen af produktsortimentet, når det haster:

- Der er kommet mere fart på byggeriet den seneste tid, og vi kan konstatere, at håndværkerne i stigende grad efterspørger hurtigere levering. Det er på vej til at blive et konkurrenceparameter, og vi vil så vidt muligt hjælpe håndværkerne med at kunne leve op til det, som kunderne forventer, forklarer salgs- og marketingchef Piet Hyldahl.

Det er optimering af en række interne processer kombineret med nogle meget dedikerede medarbejdere, der gør det muligt at nedbringe produktions- og leveringstid. KPK’s produktion på Mors kører i forvejen efter lean-principper og med den nyeste teknologi, og det er alt sammen med til at optimere processen. Piet Hyldahl forklarer, at Quick-levering er mulig, fordi KPK producerer alle sine døre og vinduer selv. Herved har virksomheden kontrol over hele produktionsprocessen:

- Vi er jo en mere end 35 år gammel virksomhed, der gennem alle årene har valgt at bibeholde produktionen her i Danmark. Det giver nogle gode danske produktionsarbejdspladser, men det giver os også en række fordele i relation til både fleksibilitet og kvalitet. Det udnytter vi nu til at skære af leveringstiden, når det haster mest for vores kunder – fra bestilling til levering, siger han.

Tidligere på året gik KPK's søsterselskab, Outline Vinduer, på markedet med et koncept, der halverede leveringstiden til syv dage.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078