23948sdkhjf

E-handel: Tid og pris er langt vigtigere end anbefalinger

Det er blevet normen for et stort (og stigende) antal forbrugere, at benytte internettet og forskellige online-services før og mens der shoppes.
Derfor er det selvfølgelig afgørende for virksomhederne, hvilke digitale services der reelt har betydning for forbrugerens valg af produkt og leverandør - og hvilke services der ikke har nogen effekt. Ny rapport afdækker forbrugerens adfærd og præferencer.

Rapporten "Digitization of the Point of Sale – Customer Utility is the Key" afdækker forbrugernes adfærd, og undersøgelsen viser nogle ganske tydelige enslydende adfærdsmønstre og præferencer på tværs af brancher, men også at der er forskelle på forbrugerens adfærd afhængig af det produkt, der skal indkøbes.

Rapporten viser bl.a. at:

• Dagens forbruger laver en grundig undersøgelse af markedet inden der handles i den fysiske butik - de vigtigste parametre er tiden, at det skal være nemt og enkelt samt prisen.

• Det vigtigste for forbrugerne var - på tværs af brancher/produkter - at kunne tjekke online om et produkt var på lager i en given butik.

• Modsat, var det mindst interessante, at have muligheden for at læse andre brugeres anbefalinger af produktet eller let at kunne dele sit køb på Facebook.

Der er dog også forskelle i forbrugerens adfærdsmønstre i de forskellige brancher: Fx lægger 2/3 af forbrugerne stor vægt på muligheden for selv at kunne scanne sine varer ind i den fysiske butik når der handles møbler, mens kun 45% tillægger det samme vægt, når der handles sko.

Rapporten viser et billede af dagens forbruger og dermed også hvor virksomhederne bør investere for at få succes i fremtiden.

Rapporten er udført af Demandware og E-Commerce Center Köln.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078