23948sdkhjf

Fritz Hansen sætter eksportbarren højt

Det går godt med at sælge danske designmøbler i udlandet, men Fritz Hansen har højere ambitioner på eksportmarkederne.
Salget går forrygende i Japan og USA, hvor koncernen i 2013 noterer sig en salgsstigning på henholdsvis 18 og 9 procent. Men ambitionerne er i fremtiden at nå endnu højere afsætning på eksportmarkederne. Det skriver Børsen i dag.

I det netop offentliggjorte årsregnskab fremgår det, at nettomomæstningen er steget fra 460,8 millioner i 2012 til 467,5 million kroner i 2013. Driftsresultatet er stort set identisk med året før og lyder på 72,7 millioner kroner, mens resultatet af primær drift er gået frem med at par millioner til 62,7 millioner kroner. Årets resultat før skat er resuceret fra 61,5 millioner kroner til 57,8 millioner kroner.

At indtjeningen kun er steget med 4 pct. skyldes, at Firtz Hansen i det forgangne år har haft ekstraordinært store engangsomkostninger til en ny fabrik i Polen.

Fjernøsten i fokus
Målet er i fremtiden at vokse med 10 procent årligt og ifølge adm. direktør Holm er det særligt Fjernøsten, væksten skal komme fra.

- Økonomierne i Sydkorea, Hong Kong og Singapore er kommet til et stade, hvor Fritz Hansens design bliver relevant for dem. Her ser vi et interessant og voksende marked. Vi sælger også godt i Australien, men det er et marked, vi kommer til at fokusere mere på i de kommende år, siger han i en kommentar til Børsen.

Derfor er netop Fjernøsten og også USA på listen over de lande, hvor forhandlernetværket skal udbygges i 2014. Og så skal fokus desuden rettes på den nye polske fabrik, der skal aftage produktion fra Danmark i henholdsvis tredje og fjerde kvartal.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094