23948sdkhjf

Nyt kraftcenter for design

Danish Design Association og Danske Designere samler den danske designbranche i én ny fælles organisation: Design Denmark.
Danish Design Association – som er organiseret under Dansk Erhverv – og Danske Designere fusionerer og bliver til en ny organisation med navnet Design Denmark.

Dermed står designere, designvirksomheder, industri og uddannelsesorganisationer sammen i Danmarks største, uafhængige interesse-, branche- og designfaglige organisation.

Vi skal synliggøre potentialet
Til at stå i spidsen for Danmarks nye designorganisation har Design Denmark udpeget Morten Grøn, som for seks måneder siden blev hentet til direktørposten i Danish Design Association:

- Fremtidens designere og designvirksomheder har brug for en samlet og slagkraftig organisation, som kan skabe en stærkere position for dansk design og understøtte udviklingen af design som fag, som branche og som begreb. Vi skal synliggøre potentialet i design – også internationalt. Det er helt afgørende, hvis Danmark fortsat skal kunne konkurrere internationalt og videreudvikle sin position som verdenskendt designnation, siger Morten Grøn.

Design Denmark tæller med fusionen godt 800 medlemmer på tværs af designere, designvirksomheder, uddannelses- og kulturinstitutioner samt industrivirksomheder.

Ifølge Erhvervsstyrelsens rapporter, ”Vækstplan for kreative erhverv Design” (2013) og ”Danske virksomheders brug af design” (2011) omsatte de kreative erhverv i 2010 for ca. 200 mia. kr. De kreative erhverv udgør dermed 6-7 procent af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv. Der blev omsat for ca. 56 mia. kr. inden for modebeklædning, ca. 37 mia. kr. inden for digital indholdsproduktion og computere, ca. 22 mia. kr. inden for møbler og interiør og ca. 21 mia. kr. inden for radio og tv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078