Jysk åbner ny butik i Randers
Den 24. april klipper Lars Larsen snoren og byder kunderne velkommen til en helt ny Jysk-butik i Randers Nord.
Lars Larsen klipper snoren klokken 9.00 og byder derefter indenfor i en ny butik fyldt med åbningstilbud.
Randers får dermed sin Jysk-butik nummer to – da der i forvejen ligger en butik på Marsvej 35A i Randers SØ.
Den nye butik i Randers Nord har 5 medarbejdere og bliver Jysks butik nummer 96 i Danmark.