Møbelindustrien mærker forårstegn
Selvom tallene ikke taler for det, så er der optimisme og håb at spore i den danske møbelbranche.
- I kølvandet på finanskrisen har de fleste lavet tilpasninger og omlagt strategien. Blandt andet har man slået sig sammen og gjort meget for eksporten. Det er det, man lige nu kan se effekterne af, udtaler han til avisen.
I løbet af de seneste tre år er møbelbranchens samlede bruttofortjeneste ellers faldet fra 2,16 milliarder kroner til 1,91 milliarder kroner og det svarer samlet set til et fald på 12 procent. Tallene bygger på årsregnskaber fra 49 møbelvirksomheder fra de seneste tre år. Bundlinjen er samlet set reduceret med 134 millioner kroner. Isoleret set er det møbelindustriens største aktører, der trækker ned i den samlede analyse. Renser man for aktører som Tvilum og Boconcept er branchens samlede bruttofortjeneste steget med 12 pct. mens bundlinjen er fordoblet i forhold til for to år siden.