Fra lingeri til designermøbler
Fritz Hansen har ansat Sofie Lindahl-Jessen som ny ansvarlig for salg og brandkommunikation globalt.
Ansættelsen hos Triumph, senest som salgsdirektør for Nordeuropa, har givet Sofie Lindahl-Jessen en stor indsigt i internationalt salg og markedsføring. Den erfaring tager hun nu med til Allerød og Fritz Hansen, hvor hun får titlen som Executive Vice President Sales & Brand Management.
Fritz Hansen oplever i disse år stor vækst i udlandet, hvor bl.a. BRIK-landene rummer et stort markedspotentiale for den danske møbelproducent.