23948sdkhjf

Butikker afhængige af boligmarkedet taber på krisen

Mange detailforretninger har i løbet af de seneste fem års krise oplevet dyk i salget. Især forretninger afhængige af boligmarkedet er blandt de store tabere, men branchen vejrer morgenluft.
I dansk detailhandel kan der registreres meget få vindere i løbet af de seneste fem års krise. Derimod er taberne mange.

Ifølge Berlingske.dk er det især butikker med varer, der er afhængige af boligmarkedet, der er hårdt ramt. Beregninger fra Danmarks Handelsstandsforeninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik viser, at handel med farver, tapet, tæpper og gulvbelægning er faldet med op til 30 procent, mens forretninger, der sælger tekstiler og møbler til boligen, har haft et betydeligt fald i omsætningen, siden krisen brød ud.

- Gennem krisen er der blevet handlet færre boliger, og der er bygget mindre. Det rammer butikker, som typisk sælger deres varer i forbindelse med flytninger eller nyetableringer, siger Jens Birkeholm, direktør i Dansk Detail til Berlingske.

Positive takter
De faldende salgstal er registreret i en periode over fem år fra 2008 til 2013, hvor krisen i Danmark var altoverskyggende. I dag vejrer butikkerne i branchen dog morgenluft. Således kunne Jens Birkeholm i sidste måned oplyse til Wood Supply, at man i årets første måneder har registreret fremgang i møbelbutikkernes salgstal.

- Møbelbutikkerne havde en lidt svag januar, men er kommet godt efter det i februar og marts. Så vi ser det som en begyndende positiv tendens. Tilpasningerne er overstået, og butikkerne har været klar til mersalg i lang tid. Vi skal dog først se tallene for marts til maj i sammenhæng, før vi kan sige, om det er en blivende tendens, sagde han dengang.

Jens Birkeholm understreger dog, at fremgangen sker fra et meget lavt udgangspunkt, og han forventer heller ikke, at tallene for 2014 sprænger rammerne.

Læs også: God start på året for møbelbutikkerne
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063