Fredericia Furniture satser massivt på eksport
Den familieejede møbelproducent vil øge sin eksportandel betydeligt i Norden.
- Man kan kæmpe og stampe i jorden for at få fat i Tyskland, som stadig er et meget vanskeligt land efter krisen, men man kan også vende sig mod Norden, hvor der er et kæmpepotentiale, udtaler administrerende direktør Thomas Graversen til avisen.
Netop det nordiske marked trak op i det nyligt offentliggjorte regnskab fra Fredericia Furniture, hvor omsætningen steg til 76 millioner kroner, og underskud blev vendt til overskud.
Tidligere har møbelproducenten forsøgt sig med eksport til Holland, Belgien, Østrig og Schweiz, men det har ikke været let at få foden inden for med dyre danske designermøbler, slår Thomas Graversen fast over for Børsen.
Det nye eksportfokus sker derfor nu med en udvidet produktportefølje, hvor blandt andet Børge Mogensen-møbler sælges til en lavere pris end det øvrige sortiment.